Relais Villa d’Amelia befinder sig i hjertet af Piemonte, for foden af alperne med udsigt til frodige vinmarker og snedækkede bjergtoppe. Hotellet er kendt for sin fantastiske beliggenhed, store luksusniveau og ikke mindst deres Michelin-vindende restaurant, Damiano Nigro.
Villa d’Amelia tilbyder i alt 37 luksuriøse værelser og suiter, der alle er blevet istandsat med stor respekt for skønheden i de originale bygninger. Hotellets kronjuvel er den eksklusive San Luigi-suite i ejendommens kapel samt de to Deluxe-suiter med udsigt over alperne. Hotellet er også kendt for deres overdådige morgenmadsbuffet, der byder på delikate italienske specialiteter. I de varmere sæsoner er det muligt at nyde maden fra hotellets tagterrasse med udsigt over store dele af Piemonte. Efter morgenmaden kan man slappe af i hotellets imponerende wellness-område, der inkluderer tyrkisk bad, sauna og en udendørs opvarmet pool.
Damiano Nigro – Michelin restaurant
Mange rejser til Relais Villa d’Amelia udelukkende for at besøge Michelin-restauranten, Damiano Nigro. Deres moderne fortolkninger af klassiske piemontesiske retter har vakt stor begejstring både hos turister og anmeldere. I køkkenet har man, siden 2006, kunne finde selveste Damiano Nigro, der tidligere har arbejdet sammen med nogle af gastronomiens største stjerner. Trods stjernestatus har restauranten en afslappet, intim atmosfære med kun få borde. Hos Restaurant Damiano Nigro kan du nyde nøje sammensætte smagemenuer baseret på sæsonens bedste råvarer udvalgt af Daminano selv og lokale producenter.
Oplevelsen inkluderer:
- 3 eller 4 overnatninger på Villa d’Amelia i superiorværelse
- 6-retters Michelin-middag med vand og kaffe på Restaurant Damiano Nigro
- Morgenmad alle dage
- Adgang til hotellets imponerende wellness-område, der inkluderer udendørs, opvarmet pool, jacuzzi, tyrkisk bad og sauna.
OBS: Billeje er ikke inkluderet i dette ophold
Prisen er pr. person ved køb af min. 2 værdibeviser:
Mellemsæson 2020 (22/5 – 17/9)
- 3 nætter: 3.895 kr.
- 4 nætter: 4.895 kr.
Højsæson 2020 (18/9 – 28/11)
- 3 nætter: 4.295 kr.
- 4 nætter: 5.395 kr.
Check-ind: fra kl. 16.00 og Check-ud: senest kl. 11.00
Området
Piemonte er en region i det nordlige Italien, der er kendt for fantastisk gastronomi, vin og naturområder. Området er smukt, grønt, frodigt – og så er det ideelt til at dyrke vin. Piemonte er ikke det største vinområde i Italien, men det har i den grad slået sit navn fast som et af landets bedste. Piemontes bakker er hjemstavn for storvine som Barolo, Barbaresco, Moscato og Asti Spumante.
Området er også et gastronomisk himmerige. Langhe-området, hvor hotellet er lokaliseret, findes stadig mange familiedrevne trattoriaer, der trodser tidens gang og sætter en ære i det traditionelle køkken. Langhe-området er faktisk et af de italienske områder med det højeste antal Michelin-stjernede restauranter.
I Langhe kan du også opleve historiens vingesus. Her finder du charmerende byer, gamle slotte, smukke kirker og massevis af klostre. Regionen har mange herlige middelalderbyer som Asti, Barolo og ikke mindst Alba, en lille, charmerende by med over to tusind års historie. Byen bliver af de lokale kaldt ”byen med de hundrede tårne”, og lokale ildsjæle har sørget for, at de arkitektoniske perler står endnu.